Havet - en verden fuld af liv

Havet er en verden som vi skal tage ansvar for, passe på, forsvare og bevare. 

Køb filer

Lån et billede

billedgalleri

Image description

Om Anne-Mette Aaen.

Historien bag

Jeg hedder Anne-Mette Aaen.
Jeg har haft fornøjelsen af at have specialiseret mig i at fotografere tang i en del år, fra kysterne omkring Danmark. Jeg har mange billeder af fine, sunde tangarter, som stortrivedes dengang havet omkring Danmark var fint og rent.
Se de mange forskellige tangarter i menuen Billedgalleri og oplev den fantastiske biodiversitet. Sikke et liv! Se også menuen produkter, hvor du kan se hvad jeg tilbyder.

Jeg nåede at tage rigtig mange fotos, inden jeg desværre måtte stoppe med min dejlige hobby.
For 3 – 4 år siden tyndede det pludselig gevaldigt ud i tilstedeværelsen af tang. Jeg gik forgæves mange gange – der var stort set ingen tang – det blev værre og værre og til sidst gav jeg op.
Der var næsten kun råddent tang, som til gengæld var rigt repræsenteret på stranden og i havet.

Se hvad vi tilbyder

Ålegræs

Ålegræs

Jeg har valgt et billede af Ålegræs, som det første du ser, når du besøger min side.
Her ser du hvor fint cellerne er repræsenteret i en frisk grøn farve.
En smuk tangplante med stor styrke. Ålegræs er desværre truet af udryddelse, selvom det spiller en særlig rolle i forhold til liv og vækst for små bunddyr og fiskeyngel.
For fiskeyngel fungerer Ålegræs nemlig som en slags vuggestue.
Her kan de tøffe rundt i sikkerhed og lære havet at kende, vokse sig store og stærke,
inden det er tid til at svømme ud i det store hav – på eget ansvar.


Jeg blev meget overrasket, da jeg første gang lagde mine fotos af tang ind på computeren og opdagede et fantastisk spændende og farverigt univers, dukke op for øjnene af mig.
Smukt, livgivende Ålegræs, Savtang, Blæretang, Fingertang, Sukkertang, for kun at nævne en lille del af de mange forskellige tangarter – et uvurderligt livsvigtigt univers lige dernede, under havoverfladen. Tang var pludselig ikke mere en kedelig, brun bunke, der bare lå vissen på stranden til ingen nytte, men derimod en verden fuld af farver, drama og ynde – som jeg aldrig havde set før.

En verden fuld af farver, drama og stor biodiversitet.

Mine billeder skulle gerne være en øjenåbner og bidrage med en overraskende visuel og positiv oplevelse af de mange fine tangarter, der under normale omstændigheder, lever under havoverfladen.

Jeg håber at billederne af tang, kan være med til at øge folks forståelse for, at tang i et rent hav på mange områder er meget værdifuldt. At større omsorg og respekt for vores omgivende miljøer, er noget vi simpelthen er nødt til at integrere i vores daglige adfærd.

Er vi virkelig ved at miste noget så verdensfundamentalt som livet i et sundt havmiljø?

Havet, floder og åer i og omkring Danmark lider stille.
Havbunden er ramt af iltsvind – døde fisk, tang samt større og mindre bunddyr ses langs hele den jyske Østkyst, fra omkring Skagen, samt i næsten alle fjorde og åer, hvor det er særlig slemt, da der er begrænset gennemstrømning og derfor mindre udrensning.
Kvælstof fra landbruget, kemikalier fra industri og spildevand, Co2 udledning, fiskeri med bundtrawl  – og deraf abnorm vækst af hurtigt voksende alger, der med kort levetid, tager det sidste kvælertag – har forårsager iltmangel og havbundsdød. Fisk ligger med bugen i vejret – døde.

Derfor er Ålegræs nu en af de mest truede tangarter.  Det skaber en ubalance i havet. som fører til iltsvind, uklart havvand, overvækst af hurtigvoksende alger med kort levetid og dermed døde alger i massevis, som skygger for sollyset, så det ikke når ned på havbunden.
Det har store konsekvenser for klimaet og for livet i havet. Alt dør.

Ålegræs har rødder, som er fæstnet på havbunden. Det holder på sandet og forhindrer sandvandring, som er en slags sandstorm under vandet.
Det gør også vandet klarere, blandt andet fordi sandet ikke hvirvles op. Det lagrer store mængder af kvælstof og fosfor og binder CO2 i mindre mængder.

Lå havbunden spredt ud over landskabet, som situationen er lige nu, ville folk blive virkelig chokerede. Ikke noget kønt syn. Her kan man snakke om råddent tang – det er dødt og det lugter.