Tangfotografens liv i vandkanten
Sand Vand Vind Sol Skygge Regn Strøm Blæst Sten Tang
Historien bag
Enkelte billeder tager jeg direkte på stranden, men de fleste fotograferer jeg ovenfra – ned gennem vandoverfladen, på lavt vand. Tit sker det, at jeg må tage op mod 50 – 60 skud, for bare at få ét enkelt, der er lige i øjet.
Jeg kan på den måde, med lidt held, fange billeder af tangen flydende i vandet, med refleksioner fra sollyset, og fine skygger på bunden, så sandet også kommer i spil.
Og hvad var lige det?
Jeg lagde de allerførste fotos ind på computeren derhjemme og opdagede et flot, farverigt univers dukke op for øjnene af mig.
Tang var pludselig ikke mere en kedelig brun bunke, der bare lå til ingen nytte på stranden, men et utroligt smukt og spændende univers – fuld af liv, stærke farver, drama og ynde.
Det havde jeg aldrig før set.
Nu fik jeg blod på tanden, men også vand i gummistøvlerne.
Jeg begyndte at fotografere med mobiltelefonen og avancerede senere med et mellemklassekamera.
Ret tidligt fandt jeg ud af, at det IKKE er smart at stå i vandkanten og skifte batteri på et dyrt kamera!
Det røg derfor også ud af hænderne på mig og ned i bølgerne!
Nu stod jeg så der uden kamera, men dog med en erfaring rigere.
Nu arbejder jeg med et lækkert, professionelt, fullframe kamera Canon EOS 6D Mark II, som jeg passer utrolig godt på!
Samtidig skal man gøre sig klart, at gummistøvler har en øvre kant, som markerer hvor langt
man kan gå ud, før vandet kommer ind! På den måde mistede jeg, ikke mindre end 3 par gummistøvler. Katlink-bølgen har gjort sit. Færgen sejler dagligt i Aarhusbugten. Den voldsomme tsunamiagtige bølge fra færgen, som af og til næsten er lydløs, har tit overrasket mig – negativt!
Men hvorfor er det så svært?
Det er ikke den nemmeste hobby og her tænker jeg på de billeder som er taget under havoverfladen – en disciplin der kræver stor tålmodighed, udholdenhed, vedholdenhed, stædighed og godt udstyr. Og så hjælper måske også, hvis man er lille smule skør.
Jeg selv er i evig kamp med sandet, for uanset hvor forsigtig jeg går på havbunden, hvirvler jeg sandet op i jagten på det perfekte billede. Flydende tang er i konstant bevægelse og stikker hele tiden af. Jeg er nødt til langsomt at snige mig ind på det jeg gerne vil fotografere – langsomme skridt og så stoppe op og stå bomstille og vente til sandet har lagt sig. Her sker det så tit, at jeg alligevel ser tangen stille og elegant – flyde bort – og forsvinde ud af mit synsfelt.
Succesraten afhænger af dagens vejr – vind, vindretning, sollys, tidevand, strøm, vandets tilstand, sandets tilstand, temperatur og årstid. Det er svære arbejdsvilkår og dertil kommer, at jeg ofte får besøg af hunde, der tror jeg vil lege. ”Gå nu væk hund – jeg er lige ved at fotografere!”
De elsker mig
Det er så krævende og til tider næsten helt umuligt.
Det er SÅ besværligt og tar´ meget lang tid. Vandet er i bevægelse og flytter hele tiden på tangen. Vandet er mere eller mindre klart og vinden skubber rundt med det hele.
Er det fralandsvind er vandet roligt – er det pålandsvind er der bølger – og tit skygger man selv for emnet – og skal passe på ikke at komme for tæt på havoverfladen med kameraet eller få en stor ”flot” spejling af sig selv med på billedet. Lys og gennemsigtighed skifter hele tiden og tangen står aldrig stille i vandet!
